Efterspørgsel efter specialudstyr blandt udlejere

Falcon Lifts er beliggende i Odense og har siden 1970’erne produceret Spiderlifte til projektsalg i ind- og udland, men også udlejningsbranchen har gennem tiden fundet vej til virksomhedens ordrebøger.
Falcon Spider FS330Z Vario er den nyeste model fra Falcon Lifts, og den har en arbejdshøjde på 33 meter og et imponerende udlæg på 19
meter. Vægten er under 6200 kg., men endnu vigtigere er fladetrykket meget lavt, så liften snildt kan anvendes både indendørs såvel som
udendørs, og på sensible gulvbelægninger som eksempelvis marmor, klinker og fine stibelægninger.
Desuden har liften en kurvlast på imponerende 250 kg.

KOMPLEKSE BYGGERIER STILLER KRAV TIL SPECIALLIFTE ALLEREDE PÅ TEGNEBRÆTTET

Falcon Lifts er ved projektsalg med helt fra projekteringsstadiet og tegner liften ind i projekttegningerne og har dialog med arkitekt og
bygherre omkring projektet. Efterhånden som arkitekterne flytter grænser og skaber konstruktioner med store spænd, så giver det automatisk en række nye udfordringer for eksempel i forhold
til vedligeholdelse af vinduer og belysning.

Salgsdirektør ved Falcon Lifts Brian Falck Schmidt fortæller:
– I byerne opføres der flere indbydende bygninger, som indeholder atrier, men der er også kommet fokus på udearealer, hvor man skaber
grønne zoner til afslapning. Når der er parker med fliser og græs rundt om en bygning, så kræver det udstyr med et lavt fladetryk, så underlaget ikke ødelægges.

Tidligere havde man typisk en type lift til udendørs arbejde og en anden type til indendørs arbejde, men i dag foretrækker især udlejningsfirmaer at have én lift til begge formål. De afsmitningsfrie bælter og det meget lave fladetryk gør det muligt at køre på eksempelvis marmorgulve uden problemer.
Da Falcon Spider kan køre på både el og diesel, slipper man for generende udstødningsgasser og støj indendørs, samtidig har man
stadig rigeligt styrke til at arbejde i terrænet udenfor.

FALCON – EN LIFT TIL DET HELE

Med den nye Falcon Spider FS330Z Vario harFalcon Lifts bestræbt sig på at gøre betjeningen så enkelt som overhovedet mulig. Man betjener liften via en trådløs remote controller, hvor man både kan styre liftfunktionen, således operatøren hele tiden har mulighed for at holde øje med omgivelserne. Samtidig har liften et betjeningspanel med display, der viser alle funktioner.
– Det er vigtigt for udlejningsfirmaer, at deres materiel er funktionsdygtigt, driftssikkert og let at betjene for dem selv og deres kunder. Falcon Lifts har derfor stor fokus på, at liften skal være logisk i drift og nem at manøvre selv for personer som ikke er vant til at køre lift, fortæller Brian Falck Schmidt.