NYESTE GENERATION AF KOMPAKTLIFTE
FALCON LIFTS er kendetegnet ved kompakte og sammenfoldelige lifte med lav vægt, stort udlæg og høj sikkerhed. En ny generation af FALCON-lifte går nu desuden de nye digitale muligheder i møde.
Tekst af Rune H. Jensen
FALCON LIFTS har fem årtiers erfaring på området og har kørt sine lifte i stilling til en ny tids behov. Virksomheden er i forvejen kendt for SPIDERLIFT-konceptet af edderkoplignende lifte med lang rækkevidde og stort udlæg – foruden et kompakt og smalt design, så den er let at manøvrere med selv i smalle passager, samt en lav vægt og lavt fladetryk.
Fleksibelt, sikkert og automatisk
Med det seneste skud på stammen, FALCON FS330Z Vario sætter FALCON LIFTS barren højt med nye og tidssvarende egenskaber:
– FALCON Vario er nyeste generation af FALCON liften. Den er bygget på en variabel bælteundervogn, så liften selv kan nivellere sig under kørsel i kuperet terræn. Den omfatter trådløs fjernbetjening, så man nemt og sikkert manøvrerer liften. Et sikkerhedssystem sikrer, at operatøren ikke risikerer at blive klemt mellem kurv og bygning. Og så har vi et Diagnostic System tilknyttet, så vores aftersales support via GSM kan assistere ved fejlsøgning. Det betyder alt i alt nem betjening, høj sikkerhed, effektivitet og tidsbesparelser, siger Brian Falck Schmidt, salgsdirektør hos FALCON LIFTS.
Virksomheden leverer grundlæggende til to segmenter: Projektsalgsmarkedet, hvor kunden selv ejer liften. Det gælder f.eks. steder som Nordeas nye hovedkvarter i Ørestad, Novo Nordisk, Industriens Hus og Den Kgl. Opera. Det andet segment er udlejningsmarkedet, hvor forretninger køber liften og lejer den ud fra deres egen udlejningsflåde. Alle lifte produceres både med hjul- og bælteundervogn og i arbejdshøjder fra 29-52 meter. Liftene produceres som dieselmodeller til terræn og som miljøvenlig batteridrift specielt velegnet til indendørs kørsel.
Stor efterspørgsel på det største udlæg
– FALCON Vario har mødt overraskende stor efterspørgsel. Den har et lettere fladetryk og kan derfor køre ubesværet over f.eks. marmorfliser. Og så har den et større udlæg, så den kan køre langt ind over bl.a. tage – et udlæg, der faktisk ikke matches nogen steder i verden, siger Brian Falck Schmidt.
Han forklarer, at 80 % af FALCON LIFTS’ produkter går til udlandet, og at virksomheden selv udvikler sine nye produkter – men altid på baggrund af en tæt dialog og lydhørhed over for arkitekters, rådgiveres og brugeres behov og idéer.